Den homosociale voldtægtskultur

Ved at analysere Jane Campions tv-serie, Top of the Lake, ønsker jeg gennem etableringen af en ny strukturel model at bidrage til en ny læsning af utopisk og dystopisk feministisk fiktion, hvorved begrebet voldtægtskultur (rape culture) nuanceres. Gennem en samlæsning af to anerkendte begreber ind...

Descripción completa

Guardado en:
Detalles Bibliográficos
Autor principal: Sara Gjermandsen
Formato: article
Lenguaje:DA
EN
NB
SV
Publicado: The Royal Danish Library 2015
Materias:
H
Acceso en línea:https://doaj.org/article/e52215f729e24e44bb5ca448b59b3669
Etiquetas: Agregar Etiqueta
Sin Etiquetas, Sea el primero en etiquetar este registro!
Descripción
Sumario:Ved at analysere Jane Campions tv-serie, Top of the Lake, ønsker jeg gennem etableringen af en ny strukturel model at bidrage til en ny læsning af utopisk og dystopisk feministisk fiktion, hvorved begrebet voldtægtskultur (rape culture) nuanceres. Gennem en samlæsning af to anerkendte begreber indenfor kønsforskning, nemlig Gayle Rubins ’Traffic in Women’ og Eve Sedgwick Kosofskys ’Homosocial Desire’, etablerer jeg en model med hvilken en række feministiske utopiske og dystopiske værker, Top of the Lake inklusiv, kan læses som  repræsentationer og forhandlinger af voldtægtskultur som ’Male Bonding by Traffic in Women’. Artiklen falder i to dele. I første del anvendes ovenstående model til at afsøge, hvorledes homosociale mandefællesskaber i serien etableres og opretholdes igennem handlen med kvinder. Jeg ser på, hvordan det eneste mulige alternativ til aktivt at deltage i objektiviseringen af kvinder er selv at blive feminiseret og objektiviseret og derved blive udstødt af mandefællesskabet og få frataget privilegier. I anden del flyttes fokus over på seriens kvindekoloni, i hvilken en gruppe kvinder har etableret et helle, hvori de forsøger at undslippe og bearbejde den maskuline dominans og den mere konkret seksuelt baserede vold, de har oplevet. Her inddrages Ann Cvetkovichs affektteoretiske begreber ’insidious trauma’ og ’Public Trauma Cultures’. Serien vil her, sammen med tidligere litterære eksempler på eksklusive kvindesamfund, blive diskuteret som kulturer, hvori det private ikke blot er politisk, det er selve fundamentet for den nationale identitetsdannelse. Det snigende (voldtægts)traume gøres til et nationalt traume og dermed også synligt.